Så sent som i sidste uge pegede de økonomiske vismænd på, at regeringen faktisk strammer finanspolitikken de kommende år, selvom der ikke er udsigt til nævneværdig vækst. I stedet for at sætte gang i hjulene, bidrager regeringens politik altså til at sætte dem yderligere ned i tempo.
De tidligere socialdemokratiske finansministre, Mogens Lykketoft og Knud Heinesen, har helt ret, når de opfordrer til at sætte mere fut under kedlerne i samfundsøkonomien. Vi skal udnytte, at renten i øjeblikket er historisk lav og sætte gang i investeringer, der kan skabe vækst og arbejdspladser. Alternativet er nemlig ikke pæne budgetter i fin balance, men en enorm gæld, både menneskeligt og økonomisk.
I øjeblikket er Europas højrefløj nemlig ved at spare fremtiden ihjel. Deres doktrin om, at der skal være balance på statens finanser, før vi kan fokusere på at skabe vækst og arbejdspladser, har slået fejl.
Arbejdsløsheden er på et historisk højt niveau, og gælden er slet ikke bragt ned i det tempo, man forventede. Det gælder også for Danmark, hvor vi gang på gang har set, at regnedrengene i både Finans- og Økonomiministeriet har måttet nedjustere vækstprognoserne, fordi man har undervurderet effekten af de store offentlige nedskæringer, der er gennemført.
Når valget står mellem at investere til en billig rente eller at opleve ti år med lav vækst og høj arbejdsløshed, har jeg ikke svært ved at vælge: Der skal gang i investeringerne nu, så også de kommende generationer kan vokse op i et samfund, der skaber vækst og nye arbejdspladser.
Så sent som i sidste uge pegede de økonomiske vismænd på, at regeringen faktisk strammer finanspolitikken de kommende år, selvom der ikke er udsigt til nævneværdig vækst. I stedet for at sætte gang i hjulene, bidrager regeringens politik altså til at sætte dem yderligere ned i tempo.
Højrefløjen bliver ved med at tale om, at vi skal lade reformerne virke. Men Danmarks aktuelle problemer kan ikke løses med langsigtede strukturreformer. Danmark største problem er, at den indenlandske efterspørgsel er for lille. Derfor er den sammenligning med 1970’erne, som højrefløjen typisk henviser til, også helt misvisende. Dengang var problemerne nogle helt andre end i dag og i modsætning til 70’erne har Danmark i dag et stort overskud på handelsbalancen.
Rundt om i Europa er man så småt ved at få øjnene op for, at prisen for at forsøge at få budgetterne til at balancere på kort sigt, kan blive, at en hel generation af unge vokser op uden udsigt til vækst mange år fremover. Den pris er alt, alt for høj.
Når valget står mellem at investere til en billig rente eller at opleve ti år med lav vækst og høj arbejdsløshed, har jeg ikke svært ved at vælge: Der skal gang i investeringerne nu, så også de kommende generationer kan vokse op i et samfund, der skaber vækst og nye arbejdspladser.
